Introforløbet i RCM

Første gang du møder op til en klubtur på Stændertorvet må du meget gerne præsentere dig for én af vores kaptajner. De genkendes på et orange armbind. Vores ”Toastmaster” og kaptajner er opmærksomme på gæster og nye medlemmer. De vil hjælpe dig med indplacering på et passende hold.

Du er naturligvis også velkommen til at henvende dig til fremmødte medlemmer. De vil også hjælpe dig til få kontakt med ”Toastmaster” eller kaptajn.

På holdet vil kaptajnen give dig en kort introduktion og holdets deltagere vilundervejs på turen orientere dig om køre- og sikkerhedsregler m.m.

Ved turens afslutning afholdes en kort evaluering af turen. Her er du velkommen til at give dit besyv med. Vi vil jo gerne have at du har lyst at komme igen til næste klubtur.

De senere år har vi, i foråret, afholdt en intro-aften for nye og nyere medlemmer. Bl.a. for at sikre at alle er taget godt imod og starte et træningsforløb der typisk vil indeholde emnerne;

  1. At køre i felt
    1. tegn
    2. signaler
    3. paradekørsel
    4. lynlåsteknik
  2. Teknikøvelser
    1. antrit
    2. balance
    3. svingteknik
    4. bremseøvelser
    5. spise og drikke i felt
  3. Bakketræning

 

Vel mødt!

Vores sponsorer