Vi kører træningsture hver tirsdag, torsdag og søndag fra Stændertorvet i Roskilde.
Tirsdage og Torsdage starter vi kl. 9, dog kl. 10 i december og januar. Vi slutter normalt af med en kop kaffe i klublokalet.
Søndage starter vi kl. 9.
Der arrangeres fælles træning i det virtuelle cykelunivers ZWIFT.
I Zwift universet kan man cykle for sig selv eller sammen, som vi kender det når vi mødes på torvet og cykler i forskellige hold. Vil du være med til at cykle sammen med andre RCM'ere skal du læse videre.
Der er lavet et RCM Zwift 'torv', hvor vi starter, cykler, snakker og lytter sammen. På RCM Zwift torvet vil der blive lavet MEETUP som annonceres på vores hjemmeside, og er du interesseret i at lave en RC-M MEETUP træning eller Race (konkurrence), så er det også muligt at invitere til det.
Alle kan deltage og cykle sammen i ZWIFT universet. Praktiske oplysninger finder du her.
Om vinteren har vi i klubben et tilbud om styrke- og motionstræning. Sæsonen går fra oktober til starten af marts, alt efter hvad man bliver enige om på holdet. Styrke- og motionstræningen foregår om onsdagen og er af 1,5 times varighed. Vi benytter Klostermarksskolen.
Formålet med træningen er hovedsageligt at holde konditionen lidt ved lige, få styrket nogle af de muskler, der bliver "overset" lidt ved cykling og sidst, men ikke mindst, at have det sjovt.
Man behøver absolut ikke nogen forhåndskundskaber til gymnastiske udfoldelser. Træningen ledes af en trænet instruktør. Der lægges vægt på cirkeltræning, styrketræning af alle kroppen muskelgrupper, samt ikke mindst stræk og smidighedsøvelser.
Du stiller bare op - der er hverken tilmelding eller deltagerbegrænsning.
Består af flere afdelinger. I de seneste år har der været tale om kombinationer kørsel på grusstier og singletrack. Også her hædres de tre bedst placerede ved klubfesten.
Vintersæsonens afslutning markeres med et afslutningsløb i form af par‐ eller holdløb. Parrene bliver sammensat af ryttere med forskellig styrke, så der bliver en vis form for retfærdighed i afviklingen.
Løbet afsluttes med fælles spisning og socialt samvær i klublokalet.
En gammel tradition ‐ nogle vil vide, at traditionen er ældre end klubben. Turen afvikles sidste søndag i november og starter på Stændertorvet, hvorfra der køres til fx Viby Kro (med morgenbord) og herfra til en af omegnens kroer hvor bøf, juleøl m.m. nydes.
Hjemturen til Roskilde går via diverse depoter på vejen. På disse depoter er der lejlighed til at prøvesmage årets udvalg i julebryg.
Vores juleafslutningstur ligger på en søndag tæt på juleaften. Efter en vanlig træningstur mødes vi i klublokalet til pakkeleg, gløgg og æbleskiver.