18. maj 2025

Sjællands smukkeste motionscykelløb

RESULTATER og BILLEDER EKSTRA: Historien om løbets første år TILMELDING
Forside   De 3 ruter   Praktisk Info

 

EN FORÅRSKLASSIKER! 

I 2025 inviterer Roskilde Cykel Motion - for 43. gang -  til Skjoldenæsholmløb, med start og mål i Roskilde. Det sker søndag den 18. maj 2025.

Løbet er blevet en klassiker, hvor familier, venner, motionister og supermotionister på alle niveauer kan få afprøvet dagsformen. Vi kan tilbyde tre ruter, på meget lidt trafikerede veje.

Løbet afvikles fra Roskilde mod sydvest. Her bydes på en masse skøn natur og noget af det mest kuperede og bedste cykelterræn på Sjælland. Det giver alle muligheder for en stor cykeloplevelse.

VI ELSKER CYKLING!

Bag Skjoldenæsholmløbet står Roskilde Cykel Motion. Vi elsker at tage til cykelløb rundt i Danmark og er derfor også stolte over selv at afholde et succesfuldt løb som deltagerne synes er virkeligt godt! 

I vores deltager undersøgelser får vi en samlet score på 4,9 på en skala fra 1 til 5 (bedst) Mange grupper fra virksomheder og cykelklubber deltager i løbet … og vi har altid store gruppe af glade ryttere fra Team Rynkeby. Løbet har både plads til familier, motionister og supermotionister.

Skjoldenæsholmløbet startede i slutningen af 1970’erne som et landsstævne for motionsklubber under navnet “Fjorden Rundt”. I 1981 fandt det sin nuværende form med omkring 200 deltagere det første år. Nu ligger deltagerantallet omkring 2.000 deltagere. Læs historien om løbets første år.

 

RUTER TIL ALLE

Skjoldenæsholmløbet har 3 ruter, så der er noget både til familierne, motionisterne og supermotionisterne. God service og  forplejning. Og styr på sikkerheden. Et rigtigt cykelmotionsløb!

STYR PÅ SIKKERHEDEN

Skjoldenæsholmløbet afvikles på landeveje med beskeden trafik om søndagen. Det er de almindelige færdselregler, der gælder, men vi har racemarshalls til at følge de store og hurtige grupper. Masser af flagposter til at vejlede dig. Og uddannede trafik-officials i trafikknudepunkter.

 

TIDTAGNING OG DIPLOM

Hurtigere, højere, stærkere…selvfølgelig under hensyntagen til sikkerheden. Skjoldenæsholmløbet tilbyder tidtagning med smart-chip og mulighed for at downloade diplom.

 

UDEN MAD OG DRIKKE

Forplejning på ruten og et godt måltid med øl eller vand, når du er igennem løbet. Vi har 100 hjælpere klar til at give dig prima service fra start til mål.

VI RULLER RENT OG BÆREDYGTIGT!

Skjoldenæsholmløbet er et rent løb – du tager dit skrald med og smider det i skraldespanden eller drop-zonen ved depoterne. Punkterede slanger bytter vi til nye. Forplejning ved mål serveres i bæredygtig service samt flasker som pantes og genanvendes. 

DET SIGER DELTAGER OM LØBET I 2024

  • Alt var perfekt fra start til slut. På en skala fra 1 til 10 får i 11!
  • Sikkerheden er i top!
  • Fedt løb. Kommer helt sikkert igen!
  • Det var mit første løb - og jeg skal selvfølgelig med igen næste år
  • Det er bare det bedste løb på Sjælland. Super frivillige!
  • Virkelig fint arrangement - dejligt med den gode skiltning og de mange flagposter på ruten.
  • I gør det fantastisk HVER GANG og fortjener det største skulderklap alle som en!
Følg os på Facebook Kontakt os på mail: skjold@rc-m.dk

Vores sponsorer