I RCM har vi mulighed for at motionere sammen hele året. Du bestemmer selvfølgelig selv, hvornår og hvordan du vil deltage.
I sommerprogrammet (marts til oktober) kører vi landevejsracer tirsdage, torsdage og søndage samt "månedens graveltur" for dem der ønsker dette.
I vinterprogrammet (oktober til marts) kører vi vinter-landevejsracer hver tirsdag og torsdag, samt vinter-landevejsracer, gravel og mountainbike hver søndag. Desuden er der mulighed for en ugentlig styrketræning samt virtuel træning.
Alle fysiske træninger starter fra Stændertorvet i Roskilde med mindre andet er anført i træningskalenderen. I både sommer- og vinterprogrammet er der i tillæg til de faste træninger forskellige konkurrencer og udflugtsture.
Vi deler generelt de fremmødte op efter fire niveaugrupper så alle kan være med – Og altid efter holdreglen at alle kører samlet ud – og alle kører samlet hjem!