Godt Nytår til alle

30-12-2023

Endnu et Roskilde Cykel Motion år lakker mod enden. Et år vi kan være rigtig stolte af. Vi havde i løbet af året to store arrangementer – Isstjerneløbet og Skjoldenæsholmløbet, hvor vi er synlige og præsenterer vores klub på bedste vis.

Der har været et stort medlemsmøde med fokus på medlemsønsker til klubben. Vores sensommertur til Bornholm var en succes. Der er kommet en ny hjemmeside/medlemssystem og til vores generalforsamling var der mere end 12 der meldte sig til at være med i diverse udvalg.

2791 mødepoint er blevet registret i 2023. Det vidner om en dejlig stor cykel aktivitet for vores gode klubture fra Torvet, når vi lufter klubtøjet på landevejene omkring Roskilde. Det er dejligt at se når klubtøjet vises i eksterne løb, på ferie i DK og i udlandet.

Planlægningen for 2024 er godt i gang med klubaftener i januar og februar, Isstjerneløbet, Skjoldenæsholmløbet, Sommertur til Calpe og sensommertur til Silkeborg. Det er noget vi alle kan glæde os til. Dertil kommer også vores gode klubture fra Torvet – det bliver bare godt.

Der skal lyde en stor tak til alle som har været med til at løfte opgaverne i 2023. Det er et uvurderligt stykke arbejde I bidrager med. Uden jeres støtte og arbejdsomhed, ville vi ikke kunne præstere som vi har gjort i 2023.

Godt Nytår
Bestyrelsen for Roskilde Cykel Motion
Carsten Nygaard, Henning Nielsen, Søren Kildegård, Klaus Nielsen og Kjeld Hansen


Vores sponsorer